Tomasso Bussola

 

 

 

 

 

Tomasso Bussola

Om producenten Tommaso Bussola er en stjerne – så enkelt kan det siges.

Uanset om man spørger amerikanernes yndling, Robert Parker, Veneto-koryfæet Guiseppe Quintarelli eller Danmarks egen Veneto-ekspert, Thomas Ilkjær, så er svaret det samme:

Bussolas vine er noget for sig.

Den dengang unge Tommaso, begyndte i 1977 at arbejde i sin onkel Guiseppes marker, viste med det samme at han havde talent, og begyndte først i 80’erne at lave sine egne vine.

Selvom han nu tilhører toppen af poppen indenfor amarone vin og andre veneto vine, så er det først og fremmest i marken og i vinkælderen, at Tommaso bruger sin tid (og gudskelov for det, kan man ikke lade være med at tænke når man smager hans vine).

Det er her vær at fremhæve Bussola som vinspcialisten når det gælder Amarone vine.

 

I marken er pesticider og herbicider bandlyst, der plukkes i hånden og den efterfølgende appassimento varer ofte omkring fire måneder for amaronerne og syv måneder for reciotoerne. I vinkælderen er man lige så kompromisløs som i marken.

Der bruges barriques, men kun til de vine, som Tommaso mener, har godt af det, og denne dogmefrihed er symptomatisk for vinificeringen, der indeholder både traditionalistiske og modernistiske metoder.

Kort sagt laves de enkelte vine altså på den måde, Tommaso har lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej.

Stilen er frugtdrevet, uhyre kraftfuld og meget intens, selv hans ripasso vin og særdeles kraftfuld og med den lyse og elegante Valpolicella Classico som eneste undtagelse.

Amaronerne er majestætiske og har frygtindgydende power, det er helt uden undtagelse super vin der er tale om, mens reciotoerne nok slet og ret er de bedst søde vine i hele landet. 

 

 

Se vinene fra Bussola her

 

L'erente
Ca de Laito ripasso
TB Ripasso
Amarone, classico
TB Amarone
TB Amarone vino alto